Leo´s Fisk og Vildt i Horsens.

Leo’s Fisk og Vildt fører JUTA klassikere videre

Af Pernille Søborg,

 

JUTA er lukket. Men to af deres mest elskede produkter får nu nyt liv i Horsens. Leo’s Fisk og Vildt viderefører både den kendte leverpostej og hvidløgsosten. Dermed kan kunderne fortsat finde de velkendte smage i byen.

 

Kendte smage i nye rammer

Selvom det ikke er lykkedes at føre JUTA videre på nye hænder, bliver to af butikkens mest kendte produkter nu bevaret. Ifølge JUTAs skriv på Facebook, har det været vigtigt at sikre, at netop leverpostejen og hvidløgsosten fortsat kan nydes af de kunder, der har fulgt butikken gennem tiden. Produkterne bliver beskrevet som en vigtig del af JUTA’s identitet og historie.

 

Erfaren medarbejder følger med

Overgangen bliver samtidig fulgt af en medarbejder, som har været med hele vejen. Både hos den tidligere ejer og senere i JUTA. Medarbejderen kender produkterne indgående og skal være med til at sikre, at kvaliteten og tilberedningen fortsætter, som kunderne kender den. Det skal være med til at skabe genkendelighed og tryghed for de mange, der har haft leverpostejen og hvidløgsosten som faste favoritter.

 

JUTA ligger i Horsens

 

LÆS OGSÅ OM
Leo’s Fisk og Vildt