Pizza Bageriet i Horsens har pladser indenfor, men mange kommer efter takeaway.

Pizza Bageriet i Horsens lukker efter fem år: Søndag er sidste åbningsdag

By Pernille Søborg,

 

Efter fem år på Sønderbrogade er det snart slut. Pizza Bageriet har meddelt, at restauranten lukker. Søndag den 26. juli 2026 bliver den sidste dag, hvor gæsterne kan bestille pizza fra adressen.

 

Endnu et spisested siger farvel i Horsens.

Pizza Bageriet på Sønderbrogade 71 har annonceret, at restauranten lukker efter fem år. Beskeden er delt på stedets sociale medier, hvor personalet samtidig sender en varm tak til de mange kunder, der har besøgt restauranten gennem årene.

 

Takker kunderne for opbakningen

I opslaget takker personalet alle de gæster, som har støttet Pizza Bageriet siden åbningen.

“Vi vil gerne sige tusind tak til alle jer, som har støttet os gennem årene. Jeres besøg, smil og opbakning har betydet utrolig meget for os,” lyder det blandt andet.

Medarbejderne sender samtidig en tak for tilliden og de mange gode minder, inden de lukker dørene for sidste gang. Der er ikke oplyst nogen nærmere om planer for, hvad der skal ske med lokalerne på Sønderbrogade.

 

 

LÆS OGSÅ
Guide til pizza i Horsens