Morzybitten serverede Hazy Pale Ale på Beer Walk 2025 i Horsens.

Øltur gennem Horsens: Beerwalk vender tilbage med 8 smagsstop

Af Pernille Søborg,

 

Lørdag den 13. juni 2026 gentager Ølentusiasterne i Horsens succesen med Beerwalk. Det bliver en eftermiddag med byvandring, lokale ølstop, 8 smagsprøver, godt selskab og præcis den slags vittigheder, der hører sig til, når ølfolket går i samlet flok.

 

Sidste år ramte plet

Beerwalk har allerede har vist, at det kan noget helt særligt i Horsens. Sidste års tur samlede ølglade deltagere om det, byen er ret stærk i nemlig gode barer, hyggelige udskænkningssteder, specialøl, små lokale stop og snakken, der opstår, når man går fra glas til glas sammen.

Det er ikke bare en ølsmagning. Det er en social ølrute gennem byen, hvor man både får smagt nyt, hilst på kendte ansigter og måske opdager et par steder, man har ikke har besøgt længe. Derfor gentager Ølentusiasterne nu succesen.

Læs om sidste års beerwalk i Horsens her

 

Her går årets ølrute forbi

Thor viser igen vej gennem Horsens’ ølmiljø, og planen er, at Beerwalk 2026 kommer forbi:

  • Brætspilscaféen
  • Morzybitten
  • Cobe
  • Den Gyldne Hest
  • ØL2GO
  • Ankers
  • OsteRiget

Der kan komme flere stop på ruten.

De Danske Ølentusiaster Horsens tog imod gæsterne til Beer Walk Horsens 2025.

 

8 smagsprøver og eget glas

Turen begynder på Brætspilscaféen på Hestedamsgade 5, hvor deltagerne mødes kl. 14.00. Bestyrelsen er klar fra cirka kl. 13.30.

Prisen er 175 kr. pr. person, og for den pris får man et par timers ølvandring, 8 smagsprøver á 10 cl, godt selskab og en solid dosis ølhygge. Deltagerne skal selv medbringe glas.

 

Kun for medlemmer

Arrangementet er kun for medlemmer af Ølentusiasterne, og der er maksimalt 50 deltagere. Vil man have en ven, nabo, ægtefælle eller en anden ølnysgerrig sjæl med, kan der købes et prøvemedlemskab til 100 kr..

 

Tapasfinale hos OsteRiget

Når turen slutter hos OsteRiget, har Marie sammensat et særligt tapas-tilbud til deltagerne. Snackboksen til 75 kr. er lavet til at spise med det samme og passer til den øl, der serveres. Den består blandt andet af lufttørret skinke, ølpølse, OsteRigets egen spegepølse, fast ost med knas, Arla Unika-ost, tilbehør og brød.

Der er også en større “go home”-boks med brød. Den koster 115 kr. for én person og 100 kr. pr. person ved to eller flere. Boksen består blandt andet af Emmentaler, Krystalost, Gouda med smag, Brie, lufttørret skinke, to slags pølse, paté, sødt, salt samt kiks og brød.

Bestilling af tapas skal ske senest den 10. juni kl. 12.00 via Facebook eller på telefon 28 60 56 12.

 

Praktisk info

Dato: Lørdag den 13. juni 2026
Tid: Kl. 14.00 til 17.00
Mødested: Brætspilscaféen Hestedamsgade 5
Pris: 175 kr.
Smagsprøver: 8 øl á 10 cl
Deltagere: Maks. 50 personer
Husk: Medbring eget glas
Spørgsmål: Thomas på thomas.torendahl@ale.dk

 

Tilmeldingen kan ske her

 

chefen hos ØL2GO er altid klar på god betjening og øl.-

Den Gyldne Hest i Horsens.

Øl serveres i gårdhaven hos Brætcaféen i Horsens.