Café Zappa fejrer fødselsdag: Gæster får 20% rabat og gaver
Der er fødselsdag i Grønnegade i Horsens. Café Zappa fylder fire år, og det bliver markeret med fire dages fejring, hvor gæster med bordreservation får både en gave og rabat på maden.
Fra onsdag den 15. til lørdag den 18. juli markerer Café Zappa fødselsdagen med et særligt tilbud til de gæster, der booker bord.
Skriv koden
I alle fire dage giver caféen 20 procent rabat på maden, ligesom der venter en lille gave ved ankomsten. For at få både rabatten og gaven skal bordet bookes i perioden 15. til 18. juli, og koden ZAPPA4 skal skrives i kommentarfeltet ved reservationen.
Fire år med Zappa i Horsens
Café Zappa åbnede i Horsens i sommeren 2022. Siden da er der sket en del for caféen, der tidligere havde adresse på Torvet.
I januar 2026 rykkede Café Zappa videre til større lokaler på Grønnegade 22. Her slog caféen dørene op den 15. januar og markerede senere flytningen med en åbningsfest med DJs, tilbud i baren og gratis snacks.
Fra brunch til social dining og cocktails
I de nye lokaler fortsætter caféen som restaurant og cocktailbar. Menukortet er blandt andet delt op i brunch, favoritter og social dining, mens der også er et særskilt drikkekort. Fredag og lørdag holder caféen åbent til senest kl. 02.00.
LÆS OGSÅ
Spisesteder i Grønnegade
Caféer i Vejle