ØL2GO har borde udenfor når vejret er til det.

ØL2GO i Horsens fylder 8 år: Fejring med gratis fadøl og livemusik

Af Pernille Søborg,

 

Lørdag den 18. april bliver der skruet op for både ølhaner, højt humør og fødselsdagsstemning i Nørregade. ØL2GO i Horsens fylder 8 år.

 

Fødselsdag med skum på toppen

Der er lagt op til en eftermiddag, hvor det ikke handler om at skynde sig videre, men om at blive hængende lidt længere. ØL2GO inviterer nemlig indenfor til fødselsdagsfejring lørdag den 18. april 2026 fra kl. 12.00 til 16.00.

Her venter der gratis fadøl til de voksne, sodavand til børnene, livemusik fra husorkestret L8 og en festlig ramme, hvor alle er velkomne til at kigge forbi.

 

L8 sætter lyd på festen

Der bliver også sørget for den musikalske del af fødselsdagen. L8, som er ØL2GOs faste husorkester, går på og sørger for liv og energi. Det er den slags stemning, der får en fødselsdag til at føles som en rigtig fødselsdag. Bandet har desuden netop udgivet EP’en Modern Survival, som kan findes på streamingtjenesterne.

 

Alle er inviteret

Invitationen er i den brede afdeling. Det er med andre ord bare om at tage kæresten, konen, manden, naboen, en god ven eller en anden festklar makker under armen og kigge ind. Hos ØL2GO er budskabet ret enkelt: døren er åben, og fødselsdagen skal fejres sammen med dem, der har lyst til at være med.

 

LÆS OGSÅ OM
Barer og værtshuse i Horsens