Frellsen Horsens
Åbningstider
- Lukket
- Mandag• 10:00 - 18:00
- Tirsdag• 10:00 - 18:00
- Onsdag• 10:00 - 18:00
- Torsdag• 10:00 - 18:00
- Fredag• 10:00 - 19:00
- Lørdag• 10:00 - 16:00
I hjertet af Horsens ligger en lille perle af en butik, der har formået at fange både de lokale og besøgende med sine søde sager. Frellsen Horsens i Søndergade er ikke blot en butik. Det er stedet, hvor du kan dykke ned i en verden af is, chokolade, kaffe og meget mere.
Der er åbent hver dag fra kl. 10. Mandag til torsdag lukker de kl. 18, fredag er der åbent til kl. 19 og lørdag til kl. 16. Den 1. søndag i måneden holder Frellsen åbent fra kl. 11 til 16.
Chokolade og andre søde sager
Frellsen er måske bedst kendt for deres chokolade. Butikken byder på et bredt udvalg af håndlavede chokolader, der spænder fra fyldte praliner til klassiske chokoladebarer. Hver chokolade er omhyggeligt fremstillet med fokus på kvalitet og smag. Ud over chokolade finder du også et udvalg af andre søde sager som marcipan, nougat og lakrids. De er perfekte som gaver eller som en lille forkælelse til dig selv.
Is
En af de største trækplastre ved Frellsen i de varme måneder er deres udvalg af is. Her finder du alt fra klassiske smagsvarianter som vanilje og chokolade til mere eksotiske og innovative kombinationer. Frellsens is er cremede og velsmagende. Om sommeren er det næsten umuligt at gå forbi butikken uden at lade sig friste af en gammeldags isvaffel eller softice. Deres hjemmelavede vafler tilføjer en ekstra dimension til isoplevelsen, og gør det svært at modstå.
Drikkevarer
Frellsen i Søndergade har også et pænt udvalg af drikkevarer. Kaffen er i en klasse for sig, brygget på friskmalede bønner, der giver en rig og fyldig smag. Uanset om du er til en stærk espresso, en blød cappuccino eller en klassisk sort kaffe, finder du noget, der passer til din smag. Deres teudvalg er ligeledes stort med forskellige smagsnuancer. Til de varme sommerdage tilbyder Frellsen også kolde drikke som iste og frappé.
Atmosfæren hos Frellsen Horsens
Den er både indbydende og hyggelig. Butikken er indrettet, så den er overskuelig og med et god overblik. Man kommer dog hinanden ved, når man tager plads ved et af bordene, der står tæt. Når vejret er til det foretrækker flere at sætte sig udenfor, hvor der er omkring 12 siddepladser, og man kan følge med i livet på Søndergade. Personalet er venligt og imødekommende, altid klar til at vejlede dig gennem deres søde sager og hjælpe dig med at finde netop det, du søger.
Prisniveau
Når det kommer til prisniveauet, ligger Frellsen i den lidt højere ende, men kvaliteten retfærdiggør prisen. Du betaler for håndværket, de gode råvarer og den samlede oplevelse, som butikken tilbyder. Der er noget særligt ved at sætte tænderne i en håndlavet chokolade eller nyde en frisklavet is, og det er denne kvalitet, du betaler for.