Zaytoon
Åbningstider
- Lukket •Åbent 16:00 - 21:00
- Fredag• 16:00 - 22:00
- Lørdag• 16:00 - 22:00
- Søndag• Lukket
- Mandag• Lukket
- Tirsdag• 16:00 - 21:00
- Onsdag• 16:00 - 21:00
På Smedegade 1 i Horsens finder du Zaytoon. En stemningsfuld restaurant med rødder i det mellemøstlige og middelhavsinspirerede køkken. Her kan du spise mad i hyggelige omgivelser eller tage den med som takeaway. Restauranten holder åbent tirsdag til torsdag kl. 16 til 21.00 og fredag til lørdag kl. 16 til 22.00. Søndag og mandag holder restauranten lukket.
Hvad er det for et sted?
Navnet “Zaytoon” betyder oliven og symboliserer fred og fællesskab. Værdier, som mærkes i både køkken og atmosfære. Her er fokus på autentiske retter, tilberedt fra bunden med friske råvarer og respekt for traditionelle opskrifter fra Mellemøsten og Middelhavet. Visionen er at skabe en restaurant i Horsens, hvor gæster samles deleretter.
Maden
Hos Zaytoon er social dining kernen i hele konceptet. Menuen består af mezza-retter, som er små delikatesser, der er skabt til at blive delt. Det giver mulighed for at smage lidt af det hele og få en alsidig oplevelse af regionens rige smagsunivers. Inspirationen hentes fra gamle familieopskrifter og kulturer, hvor fællesskabet omkring maden er lige så vigtigt som retten selv.
Mezza
Et af højdepunkterne er deres mezza-retter. Du kan vælge mellem kolde og varme mezza. Det kan være hummus, haydary, baba ganoush, kødstykker marineret i autentiske krydderier samt falafler og sigara börek.
Særlige menuer
For dem, der ønsker en sammensat oplevelse, tilbyder Zaytoon forskellige menuer. Der er fx Zaytoon Klassisk Menu, der er 6 retter bestående af hummus, tzatziki, tabbouleh, sigara börek, kyllingespyd og falafel. Eller Zaytoon Tasting Menu med 9 retter, hvor bordet fyldes af hummus, tzatziki, tabbouleh, kyllingespyd, batata harra, oksemørbradspyd, sigara börek, kibbeh og falafel.
Drikkevarer
Maden suppleres af et velvalgt udvalg af drikkevarer, der matcher de mange smagsnuancer. Her er forskellige vine bl.a. fra det traditionsrige vinhus Château Héritage i Libanon. Øl og alkoholfri alternativer er der naturligvis også.
Stemningen hos Zaytoon
Stemningen i restauranten er varm og afslappet. Der er gjort noget ud af indretningen med farverige lamper og vægge. Bordene er dækkede uden duge, men med fyrfadslys, og der er et god lys i dagstimerne fra de store vinduer. Betjeningen er smilende og sætter en ære i at give gæsterne en god aften.
Selskaber
Zaytoon tilbyder også private arrangementer, hvor større selskaber kan reservere bord i de indbydende omgivelser. Det er oplagt til fødselsdage, jubilæer og andre festlige lejligheder.
Prisniveau
Prisniveauet hos Zaytoon er rimeligt og tilgængeligt for de fleste. De sammensatte menuer koster mellem 199 kr. for seks retter til 389 kr. for 12 retter. Enkeltretter og mezza kan variere i pris, men generelt får du høj kvalitet og autentisk smag for pengene.
LÆS OGSÅ
De España – Vinos & Tapas: Spansk restaurant på Torvet