Bloom Cafe
Midt i Horsens, på Nørregade 24, st. th., finder du Bloom Cafe. En stemningsfuld oase for aftenhygge og sociale stunder. Caféen holder åbent fra tirsdag til torsdag kl. 17.30 til 23, fredag og lørdag til kl. 02, og søndag igen til kl. 23. Mandag er der lukket.
Hvad er det for et sted?
Bloom Cafe er et afslappet sted, hvor du kan læne dig tilbage og nyde en drink, lidt snacks eller en vandpibe i et roligt miljø. Her handler det om stemning, smag og samvær. Du bliver mødt af et venligt personale og et bredt udvalg af drikkevarer og små snacks, der indbyder til lange samtaler eller bare en stille stund i din egen verden.
Vandpiber
Caféen er især kendt for sine vandpiber, der tiltrækker både erfarne rygere og nysgerrige førstegangsbesøgende. Du kan vælge mellem klassiske smage som dobbelt æble eller Gum og mint eller gå ombord i mere frugtige varianter som “Cinderella” med bær, passionsfrugt, vand- og honningmelon, mango og is. Hver vandpibe tilpasses dine præferencer, hvilket gør oplevelsen både smagfuld og afslappende.
Drikkevarer
Drikkekortet byder på lidt for enhver smag. Her finder du klassikere som sodavand, kaffe og kakao, men også mere iøjnefaldende valgmuligheder som rød eller blå mojito uden alkohol, friskpresset appelsinjuice, milkshakes med Oreo eller jordbær og energidrikke som Red Bull. For dem, der ønsker lidt alkohol i glasset, tilbydes bl.a. øl, Breezers, mojitos og vodka/Red Bull, ligesom der er shots, og til selskabet kan du bestille hele flasker med mixers.
Maden
Menuen er enkel, og der er ikke mad, men snacks, der er tilpasset stemningen. Der serveres klassiske snacks som chips, popcorn, slik og nødder. Her kommer man ikke for at spise sig mæt, men for at få noget let og lækkert til sin drink eller vandpibe.
Stemningen
Bloom Cafe emmer af lounge og hyggestemning. De mørke sofaer og stole, kombineret med dæmpet belysning i rød- og lilla nuancer, skaber en intim og rolig atmosfære. En diskokugle og farvede lys sætter gang i aftenen, især når der er DJ. Der er skakspil til de stille stunder og storskærm til sport, hvis stemningen skal lidt op i gear.
Betjeningen
Den er smilende og hjælpsomme og giver sig tid til at guide dig, hvis du er ny i vandpipe-verdenen eller bare vil prøve noget nyt. Der er styr på detaljerne og en rar tone hele vejen igennem.
Prisniveau
Priserne er rimelige, og du får noget for pengene, uanset om du kommer for en drink, en pibe, en kop kaffe eller bare stemningen. Bloom Cafe er et sted, hvor man føler sig velkommen uden at det koster en formue.
LÆS OGSÅ
ØL2GO: En specialølsbutik i Nørregade
Long John: Ryger værtshus i Nørregade