Flammen Horsens
Åbningstider
- Lukket •Åbent 17:00 - 22:00
- Mandag• 17:00 - 22:00
- Tirsdag• 17:00 - 22:00
- Onsdag• 17:00 - 22:00
- Torsdag• 17:00 - 22:30
- Fredag• 17:00 - 23:00
- Lørdag• 17:00 - 23:00
Flammen Horsens ligger på Høegh Guldbergs Gade 36 i Horsens. I den sydlige del af Horsens centrum har Flammen fundet sin placering i et handelsaktivt kvarter lige overfor Harald Nyborg, Bygma og Biltema. Den moderne bygning ligger lige ud til et større antal gratis parkeringspladser, hvoraf flere er handicappladser.
Flammen Horsens har åbent alle ugens dage fra tidligst kl. 17 og lukker mellem 22 og 23. Buffeten lukker dog mellem 20.45 og 21.30 afhængigt af hvilken dag. Der er også mulighed for mad ud af huset. Takeaway tilbydes alle dage, og der er ganske kundevenligt indrettet en egen indgang inkl. parkering til takeaway-kunder, der får bragt ud til bilen og således slet ikke behøver at komme ind og evt. stå i kø.
Hvad er det for et sted?
Restauranten er en af de nu 17 restauranter i Danmark. Visionen om at facilitere et spisested, hvor gæsterne bliver virkelig mætte til overkommelige priser, lod for ca. 25 år siden den sønderjyske familie Rosenfeldt Sunddal fostre ideen til restaurantkæden Flammen.
Her arbejder de med store enheder og volumen. A la carte spilles kun ved desserterne, ellers består menuen af buffeter, dagtilbud og all-inclusive. Grillbuffeten og Den grønne buffet siger velkommen med halv pris til børn under 12 år og gratis for under 4 år.
Maden
I logisk tråd med oprettelsesprincipperne står menuen ikke på den forfinede mad med eksotiske råvarer. Nej, her råder grillen, kødet, salater og velvoksent tilbehør som en rigtig familierestaurant, hvor selv ”kræsenpindene” ikke stødes på manchetterne.
De velvoksne retter strækker sig lige fra forretterne over grill og varme retter til desserter. Der er f.eks. altid mere end 15 forskellige kød på grillen som lam, okse og kalkun. Forretterne rummer bl.a. tomatsalsa, kyllingespyd og æg med rejer og salater med min. 50 forskelligt grønt, foccacia-brød og croutoner. Til grillkødet går de mindst 10 varme retter altid godt, så ind over med stegte svampe, flødekartofler og grøntsagslasagne.
Husk også, at give plads til desserter som chokolademousse med hindbær, softice med toppings eller æbletrifli med vaniljecreme og nøddecrunch.
Drikkevarer
De brede linjer tegnes også i afdelingen for drikkevarer, hvor spændvidden rækker helt fra filtreret vand til farverige cocktails. Øl-hylden er fyldt med de kendte produkter fra Grimbergen og Kronenbourg såvel som de danske klassikere Tuborg og Carlsberg. Øllene kommer oftest fra fad til en pris af 59-75 kr. og suppleret af alkoholfrie.
Vin og sodavand
Vinreolen gemmer på hvid, rød, rosé og bobler i varierende prisklasser på mellem 270 og 700 kr. og ligeledes alkoholfri udgave. I softdrink-afdelingen er der naturligvis de kendte sodavand Coca Cola, Fanta etc. i flere størrelser såvel som Somersby og Søbygaard. Hvis man vælger at afslutte aftenen med en liflig cocktail, trækker den klassiske gin & tonic, Peach fizz, Blackberry smash eller Aperol spritz.
Atmosfæren hos Flammen Horsens
Det moderne restaurantlokale sender ligesom valget af buffet og all-inclusive tankerne mod et pænt middelklassehotel i det solrige Sydeuropa, hvor familieferien og den befriende livsførelse med de kulinariske glæder til fast pris lader bekymringer og pengepung i ro.
Interiøret og vægge er holdt i hvide hhv. lyse farver, og de mange loftslamper står i god kontrast til den mørke indenlandske periode. De mange borde og stole er indrammet af flasker ude i sidevæggene og formidler i utvetydigt samspil med den store bardisk hygge og livsglæde.
Prisniveau
Priserne forekommer lave til moderate. Det afhænger af, hvor meget man spiser, men det er helt sikkert muligt at blive mæt. Grillbuffeten koster 229 til 259 kr., grøntsagsudgaven 169 til199 kr. og all-inclusive standard 649 kr., inkl. cocktails 749 kr..
LÆS OGSÅ
Jensens Bøfhus serverer kødretter
Bone´s i Horsens er en familierestaurant