Dollys
Åbningstider
- Lukket •Åbent 11:00 - 00:00
- Onsdag• 11:00 - 00:00
- Torsdag• 11:00 - 00:00
- Fredag• 11:00 - 00:00
- Lørdag• 11:00 - 00:00
- Søndag• Lukket
- Mandag• 11:00 - 00:00
Dollys ligger centralt placeret på Havnen 15 i Horsens med udsigt til lystbådehavnen og fjorden. Restauranten har åbent mandag til lørdag fra kl. 11.00 til 24.00 og byder både lokale og besøgende indenfor til frokost, aftensmad og hyggelige stunder. Den rustikke bygning, der tidligere husede havnearbejdernes varmestue, skaber en stemningsfuld ramme om oplevelsen – og stedet emmer af historie.
Hvad er det for et sted?
Dollys er en familiedrevet restaurant, der har været en del af byens spisescene siden 1993. Den blev grundlagt af Poul Dahl, og i dag drives den videre af hans søn, Søren Dahl. Navnet er en hyldest til Sørens farmor, Clara Elisabeth Dahl Jensen – i folkemunde blot kaldet Dolly – som i mange år drev restaurationer i Horsens, blandt andet Rytterkroen og Graven Tolv, også kendt som “Tolv’eren”.
Maden
Menukortet hos Dollys byder på klassisk dansk mad med vægt på tradition, kvalitet og smag. Her er retter som flæskeæggekage, pariserbøf, stjerneskud, sildetallerken og wienerschnitzel. Deres stegt flæsk med persillesovs er særligt populær til aften. Retterne tilberedes med respekt for det danske køkken, og portionerne er både generøse og veltilberedte.
Dessert
Eller efterret som de kalder det hos Dollys er også klassikere såsom Dollys citronfromage eller Gammeldags Æblekage. Der er også Friteret Camembert eller Gammelost. Til børnene er der særlige retter som fish´n´chips ellerkyllingelår.
Drikkevarer
På drikkekortet finder man et nøje udvalgt sortiment af vin, øl og sodavand. Dollys samarbejder med vinbønder, der producerer vin i små partier. De fleste biodynamiske eller økologiske. Øludvalget er solidt, og deres egen “Varmestuebryg” er værd at smage. Derudover byder stedet også på cocktails, sodavand og hjemmelavet tyttebærsaft.
Stemningen hos Dollys
Her er en afslappet og hyggelig atmosfære med en tydelig kærlighed til både det gode måltid og det gode værtskab. Her er en behagelig stemning, hvor man har lyst til at være. Dollys har siden 2011 haft til huse i havnearbejdernes gamle varmestue, opført i 1911 af materialer fra den daværende havnemesterbolig. Huset er en bevaringsværdig bygning med en stærk lokal forankring. Restauranten er velegnet til både små, spontane middage og større selskaber. Den hyggelige terrasse udenfor er populær, når vejret er til det.
Selskaber
Dollys tager imod selskaber fra 10 personer og op – mod forudbestilling – hvor hele selskabet vælger den samme menu. Her kan man vælge mellem servering på tallerken, fade eller buffet alt efter ønske.
Mad ud af huset
Skulle man ønske at nyde Dollys’ mad i egne omgivelser, tilbyder de også mad ud af huset. Det er ikke hele menukortet, der er tilgængeligt på den måde, men et udvalg af deres mest populære og velegnede retter kan bestilles til afhentning.
Arrangementer
Restauranten deltager desuden aktivt i byens liv med arrangementer som Mortensaften, live musik og “Horsens spiser sammen”, der skaber fællesskab omkring måltidet.
Prisniveau
Prisniveauet hos Dollys er moderat og tilgængeligt for de fleste. Man kan få en solid hovedret for omkring 200 kr.. Eksempelvis koster flæskeæggekage 189 kr., bøfsandwich 199 kr. og stjerneskud 229 kr.. Bøf bærnæse koster dog 329 kr., men det er også for 300 gram oksefilet af kødkvæg. Hos Dollys får man meget for pengene, både hvad angår smag, atmosfære og historisk nærvær.
LÆS OGSÅ
Restaurant Oksen har klassiske steakhouse-retter