Krestos Shawarma
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 21:00
- Søndag• 11:00 - 21:00
- Mandag• 11:00 - 21:00
- Tirsdag• 11:00 - 21:00
- Onsdag• 11:00 - 21:00
- Torsdag• 11:00 - 21:00
- Fredag• 11:00 - 21:00
Krestos Shawarma ligger på Nørregade og er blevet en lokal favorit for deres hjemmelavede, autentiske shawarma. Takeawaystedet er kendt for sin enkle tilgang og sit fokus på kvalitet, hvor næsten alt er lavet fra bunden og serveret direkte fra spydet.
Med to spyd, som ejerne selv tilbereder, bliver der serveret både kalve- og kyllingekød, og konceptet er ligetil: Når dagens portioner er udsolgt, er der ikke mere at få.
Der er åbent alle ugens dage fra kl. 12 til 20.
Maden
Retterne er enkle. Gæsterne kan bygge deres egen shawarma ved først at vælge brød. Der er fladbrød/durum, tyrkisk brød eller pita – desværre ikke hjemmelavede. Derefter forholder man sig til kødet og vælger enten kalv, kylling eller også falafel. Til sidst tilføjer man grøntsager og dressing efter eget valg.
Shawarmabokse, friske salater og pommes er andre retter, der tilbydes. Krestos laver hjemmelavet dyppelse som hvidløgspesto, chilimayo og aioli, der giver et personligt præg og er værd at prøve.
Drikkevarer
Hos Krestos Shawarma er drikkeudvalget holdt simple. De få muligheder er de klassiske sodavand og ellers Gazoz Uludag, Ayran og Frutti Uludag.
Atmosfæren hos Krestos
Her er en afslappet og uformel atmosfære, og pladsen er begrænset. Med kun fire små borde med høje bænke og stole er det tydeligt, at mange vælger takeaway fremfor at spise på stedet. Det intime lokale og de begrænsede siddepladser giver en travl stemning, hvor kunder ofte kigger forbi for at tage deres mad med hjem.
Betjeningen
Den varetages af ejerne selv, og de udstråler en ægte glæde over deres håndværk. Med ydmyghed og ro sørger de for at imødekomme kundernes ønsker, og deres venlige væremåde gør besøget til en personlig oplevelse. Den ærlige stolthed over deres mad kan mærkes, og gæsterne får en fornemmelse af, at kvalitet og smag er i højsædet.
Prisniveau
Hos Krestos Shawarma er priserne rimelige set i forhold til kvaliteten og mængden. En shawarma koster 70 kr.. Den er godt fyldt med kød. En shawarma-boks står til 95 kr., og pommes frites koster 40 kr.. Det er en pris, der afspejler den høje standard og hjemmelavede kvalitet, som Krestos tilbyder, og som appellerer til besøgende, der søger en autentisk shawarmaoplevelse i Horsens.