Lagkagehuset Lilli Gyldenkilde Torv
Åbningstider
- Lukket •Åbent 06:00 - 16:00
- Mandag• 06:00 - 17:00
- Tirsdag• 06:00 - 17:00
- Onsdag• 06:00 - 17:00
- Torsdag• 06:00 - 17:00
- Fredag• 06:00 - 17:00
- Lørdag• 06:00 - 16:00
Det ene af Lagkagehusets to filialer i Horsens ligger centralt i byen på adressen Lilli Gyldenkilde Torv 5 ved et trafikknudepunkt og med stor parkeringsplads foran butikken sammen med naboerne KFC og Sunset. Butikken følger bageriets rytme med åbningstider som mandag til fredag kl. 06.00 til 17.00 og lørdag og søndag kl.06.00 til 16.00.
Hvad er det for et sted?
Kompromisløs indstilling til kvalitet, gode råvarer og service dannede i 90´erne grundlaget for det nybrud i branchen som bagermestrene Ole & Steen med Lagkagehuset var arkitekter for og videreført af de nye ejere. Her er man dedikeret, men ikke fanatisk med økologiske produkter, som kun benyttes ved høj og ensartet kvalitet.
Maden
Ud af ovnene kommer der så et utal af brød som formbrød, Skagensbrød, valnøddebrød, Batardbrød, chiabrød, fuldkorn og softkerne. Morgenholdet kigger også efter de lune boller, håndværkere eller croissanter.
Frokost
Hen mod frokost lægges sidste hånd på de mange sandwiches med kylling-karry, laksemousse, tun eller den berømte Club ligesom de altid populære pølsehorn og minipizzaer.
Kager
Hen på eftermiddagen fyldes den lille café med de kaffetørstige og kagesultne. Så hyldes ”kongen” – Othellolagkagen – og de knap så bastante fætre som hindbærlagkage, blåbærtærte, gulerodskage, kanelstang og chokoladekage. De mindre mundbidder kommer i størrelserne romkugle og træstamme ligesom et udvalg af flødeboller.
Drikkevarer
Kager og bagerbrød rimer i alt overvejende grad på varme drikke og ikke mindst på kaffe! Lagkagehuset tilbyder syv forskellige som latte, cappuccino, standard sort og Espresso. Dertil kommer te og varm chokolade. I den kolde afdeling huserer iced-udgaver af de varme og i kølemontrer står der juice, sodavand, Cocio og cacaomælk. Det kalder vi en pæn dækningsgrad.
Stemningen hos Lagkagehuset Lilli Gyldenkilde Torv
Det funktionelle og ganske hyggelige lokale med kunst på væggene er holdt i brune og beige farver, der matcher vareudbuddet. Dejligt befriende og ganske kundevenligt er salgsområdet og den lille café holdt skarpt adskilt til glæde for ikke mindst de mange studerende, der kombinerer det nyttige og sociale ved at arbejde med laptop i kaffedunstens inciterende aura. Der er sofaer, puder og øvrigt funktionelt møblement. De store vinduespartier skaber stort naturligt lysindfald og på de rigtigt gode vejrdage lokker borde og stole udenfor butikken.
Betjening
Personalet er ganske imødekommende og vidende om brød og kager. De vejleder også gerne inden køb.
Prisniveau
Lagkagehuset har efterhånden fået placeret sig i den middelhøje priskategori. Således koster et valnøddebrød 40 kr., hindbærlagkage 150 kr., romkuglen 20 kr. og chokoladekage 75 kr.. Pølsehorn står til 25 kr., minipizza 35 kr. og sandwich 65 kr..
LÆS OGSÅ
Konditorbager har brød, kager og frokost